top
Print side E-mail side 

Catering

Folkets Madhus Catering er bygget op omkring Butcher's Manifesto og vores arbejde med at fremme de gode hjemmelavede charcuterieprodukter i samspil med grønt tilbehør.

Folkets Madhus slagterspecialiteter er hjemmelavede og en del af vores egne yndlingsretter. Alle kødprodukter er lavet i vores pølsemageri og af gode grise og okser, som vi ved, hvor er vokset op. Vi bruger primært gris og okse fra Steensgaard Principlandbrug på Fyn og handler grønt fra mindre gårde på Sjælland. Vores kolonialleverandør er Grøn Fokus, der har mere end 30 års erfaring med salg af gode øko-varer. Vi bager vores brød på mel fra Aurion, fordi Jørgen er en pionér og hans mel er fyldt med kærlighed.

Menumæssigt bruger vi lokale danske råvarer i sæson, men har også citron eller chili på menuen, når det giver mening. Dansk frugt og grønt i sæson er ligeledes at finde i vores menuer – primært fordi det smager bedst.

Folkets Madhus betragter kød og grønt som to ligeværdige elementer på tallerkenen og selvom vores catering centrerer sig om vores slagterdedikerede historie og hjemmelavede charcuteriprodukter, så handler det for os om at spise mindre og bedre kød og ikke om at spise mere. 


 

 

Cateringmenuer

    Efterår/Vinter 2017


     

    Husk, vi har også lokaler, hvor I kan holde festen...


    Læs vores forretningsbetingelser her